Center for Ludomani kommer og holder et spændende oplæg om Gambling og Gaming – Forskelle og ligheder

Hermed en invitation til et arrangement hvor der fokuseres på at skabe refleksioner om gambling og diskutere gode og dårlige spilvaner.

Vil du være med?

Sted: Kolding Selvhjælp, Banegårdspladsen 2, 2.sal, 6000 Kolding
Tidspunkt: Tirsdag d. 29. januar 2019 kl. 16:30 til 18:00

Spil om penge er mere udbredt i blandt unge, hvilket nødvendiggør, at de unge klædes på til at kunne begå sig fornuftigt i forhold til pengespil. Det kræver, at de kender til bagsiden af spillet og faresignalerne, så de kan passe på sig selv og hinanden.

Det kan medvirke til, at vi forebygger ludomani, og at de kan styre udenom spilleproblemer også i deres voksenliv.

Der er forskel på, hvilke spil man spiller
Der hersker en del myter, som spiludbyderne gør meget for at holde i live, bl.a. om at man kan gamble og vinde, hvis man har nok viden om sporten – og det er ikke altid sandt. Der er nemlig også elementet tilfældighed i alle pengespil. Med oplægget får man viden om forskellen mellem tilfældigheds-, kombinations- og færdighedsspil, og hvor stor indflydelse ens viden/færdigheder har på udfaldet i de forskellige spil.

Oplægget kommer omkring følgende temaer
• Gambling og gaming. Forskelle og ligheder, bl.a. om eSports- og skin betting
• Hvornår bliver pengespil et problem?
• De forskellige typer af pengespil
• Film om sportsfolk med tidligere spilleproblemer
• Hvad kan jeg gøre?
• Hjælp og rådgivning samt informationer til opgaven

Tilmelding nødvendig og er efter først-til-mølle-princippet.

info@koldingselvhjaelp.dk
Telefon: 75507902