Vores historie

Kolding Selvhjælps historie fra 1987 til i dag

Selvhjælpsmetodens oprindelse

De første selvhjælpsgrupper startede i USA i 30’erne – det var AA, der udviklede samtalemetoden, hvor man mødes i grupper og taler i runder. I AA er der meget faste regler og ritualer – og de selvhjælpsgrupper, der siden kom til Danmark er langt mindre regelrette og ritualiserede, men runden er bevaret, det vil sige at langt de fleste gruppemøder starter med en runde, hvor alle kommer med det, vi kalder en ”vejrmelding”: en melding om, hvordan man har det, hvad der er aktuelt lige nu, og hvad der er sket siden sidste gruppemøde i forhold til den problematik, som gruppen mødes om.

Selvhjælp i Danmark

I Danmark har nogle selvhjælpsgrupper en anden central baggrund, nemlig patientforeningerne. Mange af disse arbejder på to niveauer: udadtil politisk og indadtil for deres medlemmers konkrete behov. Herunder er de med til at oprette patient-, pårørende-, netværks- eller støttegrupper.

Selve begrebet selvhjælpsgrupper præsenteres første gang i regeringens forebyggelsesprogram i 1985. Forebyggelsesprogrammet var foranlediget af WHO’s kampagne ”Sundhed for alle år 2000”. I kampagnen hed det, at ”selvhjælpsgrupper er et enkelt og bredt tilgængeligt forebyggende redskab”.

I Danmark blev denne kampagne introduceret bl.a. af embedslæge Vagn Christensen, som også skulle blive en af pionererne i forhold til selvhjælpens udbredelse herhjemme. Senere samme år blev han inviteret til at holde foredrag i Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup (Kolding) husholdningsforening om emnet ”Livsvilje som middel mod sygdom”.

I dag er der nok ingen, der studser over sådan en titel, for vi bliver mere og mere vant til tanken om, at man tænker patienten med som en vigtig medspiller i forhold til behandling af sygdom – fx laver man patientskoler, hvor erfarne kronikere lærer patienter med nye diagnoser at blive bedre til at tackle livet med sygdom, smerte osv. Men dengang var det en ny tendens, som det siden har vist sig var kommet for at blive.

I foredraget nævnte Vagn Christensen selvhjælpsgrupper som et led i denne tendens, og bagefter sluttede formanden for husholdningsforeningen, Lisbeth Bonde Petersen, aftenen med at spørge bredt ud i forsamlingen, om der var nogen, der havde lyst til at være med til at prøve at få nogle selvhjælpsgrupper i gang.  Det var der, og de fik igangsat et forsøgsprojekt med støtte fra undervisnings – og socialministeriet.

I 1987 startede de første selvhjælpsgrupper i Kolding, og Lisbeth Bonde Petersen var med til at sprede idéen over hele landet med mange foredrag, udgivelser og personlig vejledning til alle interesserede. I 1988 var der 40 selvhjælpsinitiativer på landsplan, i 1991 var der 80 med 1000 grupper, og i 1996 var der 94 selvhjælpsforeninger med 1541 frivillige.

Om Kolding Selvhjælp

”En skefuld optimisme, en knivspids pludselig indskydelse, et drys tidsånd, en håndfuld vigtige budskaber, et halvt kilo inspirerende foredrag og en posefuld penge”. Sådan lyder opskriften på det som for knap 30 år siden blev til de første selvhjælpsgrupper i Danmark.

Det var en husholdningsforening nær Kolding, nemlig ”Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Husholdningsforening”, som blev kastet ud i det usædvanlige arbejde uden helt at vide, hvad den faktisk gik ind til.

Foreningen stod i disse år meget stærkt i lokalsamfundet med Lisbeth Bonde Petersen, – en nysgerrig, initiativrig, energisk og inspirerende person – som formand. Foreningen satte i den grad præg på området ved at arrangere 35 foredrag hver vinter foruden studiekredse, teaterture, udflugter mv.

Ved ét af de mange foredrag blev kimen lagt til Kolding Selvhjælp

Amtslæge Vagn Christensen holdt i 1986 et foredrag på Centralskolen i Sdr. Bjert. Han fortalte om sit syn på sundhedspolitikken frem til år 2000. Lægen nævnte i den forbindelse ordet ”selvhjælpsgrupper”, og det ord skulle vise sig at sætte en hel lavine i gang. Han havde holdt samme foredrag mange steder i landet, men Sdr. Bjert var det eneste sted, man havde reageret og virkelig fået lys i øjnene. Husholdningsforeningen besluttede at sætte selvhjælpsgrupper i gang og søgte støtte via Undervisningsministeriet, der ville støtte nye initiativer i kulturelt regi i forbindelse med forarbejdet til en ny lov om folkeoplysning.

Tre år efter i 1989 skriver Kolding Folkeblad. ”at der nu er 31 selvhjælpsgrupper i det projekt, som Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Husholdningsforening har taget initiativ til, og yderligere er en halv snes nye grupper på vej.”

Arbejdet i Sdr. Bjert fortsatte med fuld kraft, og i 1992 blev Lisbeth Bonde Petersen projektleder for det, der blev døbt ”KOLDING SELVHJÆLP”. Kolding blev således det første sted i landet, hvor der for alvor blev sat struktur og organisation på dannelsen af selvhjælpsgrupper. Via Social- og Sundhedsministeriet fik man støtte til at oprette det såkaldte ”frivillighedskontor”, som stod for koordinering af frivillige til foreningerne i området.

I 1994 flyttede Kolding Selvhjælp ind i egne lokaler i Slotsgade i Koldings centrum, og Kolding Selvhjælp blev i 1995 en selvstændig forening i Kolding Kommune, hvilket betyder, at foreningen har sin egen bestyrelse samt egen økonomi, som bestyrelsen er ansvarlig for. Bestyrelsen har også ansvar for ansættelsen af den daglige leder samt for at udvikle fremtidige visioner for Selvhjælpen.

Efter mange år med Lisbeth Bonde Petersen ved roret trådte en anden ildsjæl til, nemlig Grethe Brink, og hun satte i de år, hun var leder (1995-1999,) sit fingeraftryk på det landsdækkende samarbejde mellem selvhjælpsgrupper og frivillighedsformidlinger i Danmark. I 2003 startede landsorganisationen FriSe, landsforeningen for frivilligcentre og selvhjælpsgrupper, som Kolding Selvhjælp samarbejder med. I 1996 oprettede hun Kolding Selvhjælps Støttecenter mod Incest.
Grethe Brink fratrådte som leder men var i en periode fra 2007 til 2012 formand for foreningen og udførte et stort arbejde i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 for at få foreningerne i de tidligere selvstændige kommuner Vamdrup, Christiansfeld og Lunderskov integreret i frivilligarbejde. Grethe Brink døde i dec. 2012.

Ulla Knudsen – endnu en ildsjæl – overtog i 1999 roret og fortsatte det igangværende arbejde. I hendes tid som daglig leder mærkedes et stort behov for individuelle samtaler i Kolding Selvhjælp. Som Ulla Knudsen udtaler i bogen KOLDING SELVHJÆLP – ET HUS MED MANGE NØGLER: ”Mange unge i dag vil ikke sidde i en gruppe. De vil kun tale med dig og det skal vær NU, for det er NU, det gør ondt”. I dag bruger en del af husets frivillige hjælpere mange timer på enesamtaler.

Asta Bisgaard blev ansat den 1. januar 2007 som inspirerende leder af Kolding Selvhjælp og Frivillighedsformidlingen. Asta Bisgaard var også en ildsjæl, der især var optaget af at udbygge frivilligcenterdelen, og i 2007 skiftede foreningen navn til Kolding Selvhjælp og FrivilligCenter Kolding. Allerede to år senere – i 2009 ændredes navnet til FrivilligKolding.

Siden 2007 havde foreningen haft en samarbejdsaftale med Kolding Kommune, som i juni 2014 blev afløst af en partnerskabsaftale. Foreningens økonomi var god idet man foruden §18-tilskudet fra Kolding Kommune fik grundfinanciering til frivilligcentre fra staten samt afviklede en række projekter financieret af PUFmidler.

Lokalerne i Slotsgade var efterhånden for små og foreningen ledte gennem længere tid efter noget større og bedre. Den 1. februar 2015 flyttede foreningen til Banegårdspladsen 2, 2. sal og fik dermed flere og større og ikke mindst handicaptilgængelige lokaler med bl.a. elevator og handicaptoilet samt en dejlig stor tagterrasse.

Asta Bisgaard fratrådte for at gå på pension pr. 31.1. 2016. Der blev ikke ansat ny leder idet foreningen stod over for store forandringer, og bestyrelsen kunne ikke ansætte en ny leder før der var sikkerhed for en bæredygtig økonomi.

Kolding Kommune havde opsagt partnerskabsaftalen pr. 31. 5. 2016 og havde besluttet at man udelukkende ville yde tilskud til selvhjælp og lokaleudlån. Frivilligcenterdelen og opgaveløsningen ville man tage stilling til på et fremtidigt designseminar.

På generalforsamlingen i maj 2016 fik foreningen nye vedtægter og ændrede navn til Kolding Selvhjælp.

Jyta Daugaard Popik blev ansat som daglig leder den 1. august 2016.

Kolding Selvhjælp i dag

Kolding Selvhjælp er en selvstændig non-profit forening. Foreningen baserer sig økonomisk på medlemskontingenter, § 18 tilskud fra Kolding Kommune, donationer fra lokale velgørende organisationer og fonde samt puljebevillinger fra Socialministeriet. Kolding kommune har gennem årene i høj grad bakket op om Kolding Selvhjælp både med økonomisk støtte og med positiv omtale.

Vi arbejder fortrinsvis med frivillig, ulønnet arbejdskraft – nemlig en masse mennesker, der frivilligt giver mange timer af deres liv. Der er næsten altid en eller flere frivillige i huset klar til at tage imod borgere, tage telefonen, tage samtaler og ordne de praktiske ting. Der er også masser af frivillige som arbejder “bag kulisserne” som enten frivillige eller med foreningsarbejde. Uden dem ville Frivillig Kolding ikke eksistere. Der er ca. 60 frivillige hos Kolding Selvhjælp. Uden alle disse menneskers ildhu var Kolding Selvhjælp ikke blevet, hvad det er i dag.