Strømforbrug i saunaer og hvad der påvirker det
Strømforbruget i en sauna bestemmes af en række forskellige faktorer, som alle spiller ind på elregningen. Først og fremmest har størrelsen på saunaen stor betydning. En lille indendørs model har ofte et varmelegeme på mellem 3 og 6 kW, mens større udendørs saunaer kan ligge på 9 kW eller mere. Derudover er kvaliteten af isoleringen afgørende. Jo bedre isolering, desto længere holder saunaen på varmen, hvilket betyder, at varmelegemet ikke behøver at arbejde lige så meget for at holde temperaturen stabil.
Brugsmønstret har også betydning. En sauna
, som kun tændes i weekenden, vil naturligvis bruge mindre strøm end en, der er i brug hver dag. Temperaturen har også stor indflydelse. Det kræver markant mere energi at opvarme rummet til 90 °C end til 60 °C. Desuden bruger saunaen mest strøm under opvarmningen, som typisk tager 30-60 minutter med varmelegemet på fuldt blus. Når temperaturen er nået, falder forbruget, da det primært handler om at holde varmen.
Typisk bruger en almindelig familiesauna på omkring 4-6 kW et sted mellem 4 og 7 kWh pr. session af to timers varighed, afhængig af faktorer som størrelse, isolering og brugsvaner. Derfor bør man overveje både saunaens kapacitet, kvaliteten af isoleringen og hvor ofte den skal bruges, når man vurderer strømforbruget.
Typiske elpriser for sauna i Danmark
Elprisen i Danmark svinger meget i løbet af året og døgnet. I 2024 ligger den gennemsnitlige pris for private på mellem 2 og 3 kr. pr. kWh, når afgifter og moms er regnet med. Særligt med timebaseret afregning kan prisen dog falde til omkring 1,50 kr. pr. kWh i de mest fordelagtige timer eller stige til omkring 4 kr. pr. kWh, når efterspørgslen er højest.
Har man en sauna, der bruger omkring 5 kWh pr. session, svarer det til en udgift på mellem 10 og 15 kr. pr. gang ved en elpris mellem 2 og 3 kr. pr. kWh. Større saunaer eller meget høje temperaturer vil naturligvis øge både forbrug og pris. Mange vælger at tænde saunaen, når elprisen er lav. For eksempel om aftenen eller i weekenden. På den måde kan udgifterne holdes nede.
Elprisen afhænger ikke kun af leverandøren, men også af abonnementstype, forbrugsvaner og hvor i landet man bor. Det kan derfor være fornuftigt at følge udviklingen i elprisen og tilpasse brugen af saunaen, hvis man gerne vil spare, når priserne topper.
Driftsomkostninger på årsbasis
Ser man på de samlede driftsomkostninger for en sauna, er det især elforbruget, der fylder på budgettet. Forestil dig en familie, der bruger saunaen to gange om ugen hele året. Hvis hver gang varer to timer og bruger omkring 5 kWh, bliver det til cirka 520 kWh årligt. Med en gennemsnitlig elpris på 2,50 kr. pr. kWh svarer det til en årlig udgift på omkring 1.300 kr.
Hvis saunaen bruges endnu oftere, stiger beløbet tilsvarende. Tre ugentlige ture giver et forbrug på 780 kWh og dermed omkring 1.950 kr. om året. Hvis man kun bruger saunaen en gang imellem, for eksempel én gang om ugen eller kun om vinteren, kan udgifterne holdes væsentligt lavere. For mange vil elforbruget til saunaen ligge på niveau med strømforbruget fra en tørretumbler eller opvaskemaskine, afhængigt af hvor tit den tændes.
Eludgifterne er den væsentligste løbende post, mens vedligehold som regel er beskedent. Køb og installation er en engangsudgift, men den daglige drift handler primært om, hvor meget strøm saunaen bruger.
Sådan kan man spare på strømmen i saunaen
Der findes flere måder at holde strømforbruget nede, uden at det går ud over oplevelsen. Først og fremmest kan man vælge en sauna, der passer til husstandens behov. En kompakt model varmer hurtigere op og bruger mindre strøm end en stor, hvis ikke man har brug for ekstra plads. Isolering i vægge og loft hjælper på energiforbruget, da varmen bliver bedre inde i rummet.
Det kan også betale sig at minimere antallet af gange døren åbnes under brug. Hver gang døren står åben, forsvinder varme ud, og varmelegemet skal bruge ekstra energi på at genopvarme. Det er også muligt at slukke saunaen et par minutter før man er færdig; rummet holder sig varmt et stykke tid. Hvis man for eksempel venter ti minutter med at tænde og slukker ti minutter før, kan det give en mærkbar besparelse over tid.
Nogle vælger at bruge saunaen, når elprisen er lav. Det kræver dog et abonnement med timeafregning og mulighed for fleksible vaner. Hvis man holder varmelegemet fri for kalk og snavs, kan det hjælpe varmelegemet med at udnytte energien effektivt.
Eksempel på strømforbrug under en almindelig saunatur
Forestil dig en fredag aften, hvor familien samles til en times sauna. Saunaen tændes en halv time før, så den kan nå at blive varm. Varmelegemet har en effekt på 6 kW. Under opvarmningen i den første halve time bruger det fuld styrke. Det svarer til cirka 3 kWh. Resten af tiden, hvor temperaturen blot skal holdes, falder forbruget typisk til omkring 2,5 kWh for den efterfølgende time.
En typisk session vil bruge cirka 5,5 kWh. Med en elpris på 2,80 kr. pr. kWh svarer det til knap 15 kr. For mange svarer det til energiforbruget ved en længere brusetur med varmt vand.
Mange finder det nyttigt at regne på en konkret saunatur for bedre at kunne vurdere, hvor meget det egentlig koster i dagligdagen. Forbruget afhænger dog altid af både model og brugsvaner, så det kan være en god idé at holde øje med elmåleren de første gange saunaen benyttes.
Har typen af sauna betydning for elforbruget?
Saunatypen spiller ind på både komfort og strømforbrug. En klassisk finsk sauna opvarmer luften ved hjælp af et kraftigt varmelegeme, som typisk kræver 5-9 kW alt efter størrelse. Infrarøde saunaer fungerer på en anden måde og bruger ofte kun 1-2 kW, da de varmer kroppen direkte i stedet for luften. For dem, der foretrækker korte, effektive sessioner, kan en infrarød model derfor være billigere i drift.
Indendørs saunaer, især dem med god isolering, har generelt lavere varmetab end udendørs modeller. Udendørs saunaer bruger typisk mere strøm i vintermånederne, fordi den kolde luft omkring suger varme ud. Vælger man en model med ekstra isolering eller placerer saunaen et sted i læ, kan man reducere energiforbruget.
Det er oplagt at overveje, om en mindre model kan dække behovet. Jo mindre rum, jo mindre energi skal der til for at opvarme det. Det er også værd at undersøge, hvor hurtigt varmelegemet kan varme rummet op, da nogle modeller er mere effektive end andre, hvilket på sigt kan ses på elregningen.
Saunaens strømforbrug sammenlignet med andre el-apparater
For at give et indtryk af, hvordan saunaens strømforbrug ligger i forhold til andre apparater, kan man sammenligne med hverdagsforbruget i hjemmet. En sauna bruger typisk 4-7 kWh pr. session, hvilket svarer til cirka halvanden til to timers brug af en tørretumbler, afhængig af hvilken model man har. En opvaskemaskine bruger ofte 1-2 kWh per vask, mens en elkedel bruger omkring 0,1 kWh pr. opkog. Saunaen er altså blandt de mere strømslugende apparater, men eftersom den sjældent tændes dagligt, fylder den ofte ikke meget i det samlede elbudget.
Sammenlignet med opvarmning af hele huset, er saunaens strømforbrug dog ikke voldsomt. En el-radiator på 1 kW, der kører ti timer om dagen, bruger markant mere strøm på en måned end en sauna, der kun er i brug et par gange om ugen. De største udgifter opstår først, hvis saunaen bruges meget hyppigt eller har stor kapacitet.
Mange vælger at tilpasse deres saunabrug for at finde en fornuftig balance mellem komfort og økonomi. Med lidt omtanke kan man sagtens bruge saunaen uden at bekymre sig for meget om elregningen.
Praktiske råd til at holde styr på udgifterne
For at få styr på saunaens elforbrug, kan man starte med at tjekke varmelegemets effekt, som fremgår af mærkaten eller manualen. Hvis man ganger effektforbruget i kW med det antal timer, saunaen bruges, får man et realistisk billede af forbruget per session. Vil man følge med i det nøjagtige forbrug, kan man sætte en elforbrugsmåler mellem stik og stikkontakt.
Har man mulighed for at bruge saunaen på tidspunkter med lav elpris, kan der over tid være besparelser at hente. Elpriserne svinger typisk mest i løbet af dagen og falder ofte sidst på aftenen. Flere vælger også at tage saunaen i forlængelse af hinanden, så flere personer benytter den, mens rummet allerede er varmt, i stedet for at opvarme flere gange.
Det giver mening at lave et regnestykke over året: læg sammen, hvor mange timer saunaen bruges ugentligt, gang med elprisen og se, hvad det betyder for husholdningens samlede elforbrug. For de fleste svarer det til udgifterne ved nogle ekstra tøjvaske om ugen. Til gengæld får man glæden ved varme og afslapning, når man har brug for det.