De fleste starter med lyset. Så kommer varmen, og derefter de maskiner, der står tændt uden at blive anvendt. Alt det giver noget, men det har en fælles svaghed: det handler om timer, hvor der er nogen i huset. Køleudstyret kører videre, når alle er gået hjem, og det er derfor den post, der oftest viser sig at være den største, når regningen bliver delt op.
Kravene, der ikke kan forhandles
Inden man skruer ned for noget, skal man vide, hvad der er lovligt. Fødevarestyrelsen opregner i hygiejnevejledningens afsnit om kølekrav for fødevarer
, at hakket kød skal opbevares ved 2 °C i en engrosvirksomhed og ved 5 °C i en detailvirksomhed, og at sushi og andre produkter med fersk fisk skal opbevares i is eller ved højst 2 °C. For fødevarer uden en fastsat temperatur bestemmer virksomheden selv — men så skal valget kunne begrundes.
Det betyder, at temperaturen ikke er en sparemulighed. Den er en forudsætning, og besparelsen skal findes i, hvor meget energi det koster at holde den.
Døgndriften gjort op i kroner
Regnestykket er til at følge. Et kabinet, der i gennemsnit trækker 150 W over døgnet, bruger 0,150 × 24 = 3,6 kWh i døgnet, altså 3,6 × 365 ≈ 1.314 kWh om året. Med en elpris på 2,50 kr./kWh bliver det 1.314 × 2,50 ≈ 3.285 kr. om året for ét kabinet. Står der tre, er posten over 9.000 kr., før der er solgt noget.
Det er dét tal, der gør valget af kabinet til en driftsbeslutning og ikke en indkøbsbeslutning. Isoleringstykkelse, kompressor og kølemetode afgør, hvor meget af de 1.314 kWh der kan skæres væk, og hvilke kabinettyper der findes til hvilke formål, kan man se samlet hos frigo.dk, hvor sortimentet er delt op efter netop drift og anvendelse. Først når man kender typerne, kan man se, om det eksisterende kabinet er det rigtige til opgaven, eller om det løser en anden opgave end den, det står og laver.
Til et mindre erhvervskøkken er frigo.dk et godt sted at købe nyt køleudstyr, hvor kabinetterne er delt op efter drift og anvendelse.
Et kabinet købes på én regning og betales på tolv års elregninger. Det er den anden regning, der afgør, om købet var godt.
Hvor sammenligningen ikke holder
To kabinetter med samme literangivelse er ikke sammenlignelige, hvis det ene har glaslåge og det andet massiv låge, eller hvis det ene står i et køligt baglokale og det andet ved siden af en friture. Den slags forskelle flytter forbruget mere end mærket gør.
Og så gælder regnestykket ovenfor kun for et kabinet i normal drift. Et kabinet, der åbnes hundrede gange på en dag, ligger højere, og et, der står halvt tomt i en lukket periode, ligger lavere. Tallet er en ramme, ikke en måling — en rigtig måling kræver en energimåler på stikkontakten i en uge.
De tre forhold, der gør et skøn upålideligt:
Antallet af åbninger. Hver åbning er kuldeluft, der skal erstattes.
Rummets temperatur. Et varmt baglokale hæver forbruget hele året.
Kabinettets alder. Pakninger og kompressor bliver dårligere, uden at nogen bemærker det.
Rækkefølgen, der giver mest først
Mål før du beslutter. En energimåler til under et par hundrede kroner i en uge giver et rigtigt tal at regne på.
Gør kondensatoren ren. Gratis, tager tyve minutter, og er den eneste indsats der virker med det samme.
Tjek pakningerne. Et stykke papir, der kan trækkes ud med lukket låge, betyder en utæt pakning.
Flyt kabinettet, hvis det står varmt. Et par meter væk fra ovnen koster ingenting på en tegning.
Udskift først til sidst. Når de fire første er gjort, ved du hvor meget et nyt kabinet skal kunne for at kunne betale sig.
Tre tal at tage med videre
5 °C for hakket kød i detail, 2 °C for fersk fisk, og 1.314 kWh om året for et kabinet på 150 W i gennemsnit. De to første er krav, det tredje er et regnestykke, man selv kan efterprøve med sin egen måling. Start ved kondensatoren og pakningerne, og lad udskiftningen være den sidste beslutning, ikke den første.