Sådan får du overblik over energiforbruget
Første skridt er at skabe et klart billede af virksomhedens nuværende energiforbrug. Det kræver adgang til data fra el-, varme- og eventuelt vandmålere. Typisk kan du hente disse informationer fra forsyningsselskabet, men det kan også være nyttigt at supplere med egne målinger i løbet af en uge eller måned, især hvis du vil forstå forbrugsmønstre på forskellige tidspunkter af døgnet. Kig efter udsving eller perioder, hvor energiforbruget virker unødvendigt højt. Eksempler kan være tomme kontorlokaler med lys eller computere tændt eller produktionsudstyr, der står på standby. Notér de største poster, og undersøg, hvilke aktiviteter eller maskiner der bruger mest strøm og varme. Ved at samle informationerne i et skema eller en liste bliver det lettere at finde oplagte områder, hvor der kan sættes ind.
Udpeg de væsentligste forbedringsmuligheder
Når forbrugsmønstre er kortlagt, handler det om at finde de områder, hvor en relativt lille indsats giver en tydelig effekt. Begynd med de indsatser, der er lettest at gennemføre. Det kan for eksempel være at udskifte ældre lyskilder med LED, opsætte bedre styring af varmen eller indføre faste rutiner for at slukke udstyr uden for arbejdstiden. I mange virksomheder bruger apparater strøm, selvom de sjældent benyttes, eller også kører installationer ineffektivt og kan udskiftes uden større investeringer. Overvej også, om nogle processer kan flyttes til tidspunkter, hvor elprisen er lavere. Har virksomheden produktion, kan det give mening at se nærmere på, om trykluftanlæg eller ventilationssystemer er i drift mere end nødvendigt. For eksempel kan en investering i solceller til erhverv
på sigt mindske afhængigheden af eksterne energikilder og give betydelige besparelser. Udarbejd en prioriteret liste over forbedringsmuligheder og vurder dem ud fra investering, besparelse og hvor hurtigt udgiften kan tjenes hjem igen.
Planlæg konkrete tiltag og tidsrammer
Når mulighederne for optimering er identificeret, er næste skridt at lave en handlingsplan. Her bør både økonomi og daglig drift inddrages i overvejelserne. Start med tiltag, der kan føres ud i livet hurtigt og giver synlige resultater. Fokuser for eksempel på at ændre vaner blandt medarbejderne, så det bliver naturligt at slukke lys, computere og andet udstyr, når det ikke bruges. Hvis der skal laves større forandringer, som at skifte varmeanlæg eller installere intelligent styring, kan det blive nødvendigt at indhente tilbud og lægge arbejdet i perioder med lav aktivitet. En realistisk tidsplan hjælper med at undgå, at arbejdet går ud over den daglige drift. Sæt gerne milepæle, så det er nemt at følge udviklingen og rette til efter behov.
Involver medarbejderne i processen
For at få succes med energioptimering skal alle ansatte bakke op. Ofte er det de små daglige handlinger, der tilsammen har stor betydning. Medarbejdere kan blandt andet bidrage ved at:
- Slukke lys og apparater, når de ikke er i brug
- Lukke vinduer og døre for at undgå varmetab
- Brug printere, kaffemaskiner og andre fællesapparater med omtanke
- Giv besked om defekte termostater eller utætte vinduer
- Komme med forslag til energibesparelser
Det hjælper at kommunikere åbent om mål og resultater. Nogle vælger at indføre små konkurrencer eller belønninger, hvis bestemte besparelsesmål nås. Synlige forbedringer motiverer og gør indsatsen til et fælles projekt, ikke kun en opgave for ledelsen.
Følg op og justér løbende indsatsen
Energibesparelser kræver vedholdenhed og bør evalueres med jævne mellemrum. Gennemgå energiregningerne hver måned og sammenlign med tidligere perioder. Det kan give et godt billede af, om de valgte tiltag virker, eller om der bør justeres. Hold øje med, om gamle vaner vender tilbage, eller om nye rutiner ændrer forbruget. Inddrag gerne medarbejdernes erfaringer om, hvad der fungerer, og hvor der er udfordringer. Hvis der er investeret i nyt udstyr, bør det kontrolleres, om det bruges rigtigt og giver den forventede effekt. Tilpas planen efterhånden, som nye muligheder eller behov opstår.
Hvornår kan man typisk se resultater af energioptimering?
De første besparelser kan mærkes allerede efter en eller to måneder, især hvis de letteste tiltag er gennemført først. Større forbedringer, eksempelvis udskiftning af tekniske installationer, giver som regel tydelige resultater efter et halvt til et helt år.
Hvilke investeringer kræver typisk den korteste tilbagebetalingstid?
Udskiftning til LED-belysning og bedre styring af varme og ventilation har ofte relativt kort tilbagebetalingstid. Ændrede vaner blandt medarbejderne kan endda give besparelser uden at det kræver investeringer.